“Om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går gennem jeres mest fastlåste konflikter.”
Gyldendal, august 2017

Jeg er certificeret i Jytte Vikkelsøes parterapeutiske metode Den mytiske hårdknude og bruger metoden i de fleste af mine parterapeutiske forløb.
Jeg får løbende supervision af Jytte Vikkelsøe, der er ph.d. i socialpsykologi og forfatter til bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”.
Grundpræmissen i den parterapeutiske metode er at lære at genkende, hvordan vi aktiverer hinandens sår. Det som Jytte Vikkelsøe i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” kalder for den mytiske hårdknude.
Metoden går ud på at forstå, hvordan vi i parforholdskonflikter aktiverer indre uforløste barndomsoplevelser og skuffelser hos hinanden. Jeg vil hjælpe jer til at forstå den ubevidste dynamik der aktiveres, og som ofte kan føre til uforløste og tilbagevendende konflikter.
Når vores sår er aktiverede, tror vi ofte, at den anden er skyld i vores smerte. Ved at forstå, at den anden ikke er sår-skaberen, men er katalysator for aktiveringen, dvs. den der gør smerten synlig, er det muligt at ændre et fastlåst konfliktmønster.
Det kræver vilje og mod at kigge indad. Ved at genkende og tage ansvar for egne sårreaktioner, har vi ikke længere behov for at skyde skylden for vores smerte over på den anden. Det kan være en svær øvelse at påtage sig ansvaret for egen sårreaktion, særligt når vi er i konflikt, hvor vi ofte rammes af følelsen af at være ”forkert”. Når vi føler os ”forkerte”, aktiveres vores skam, den mest nedbrydende af alle følelser, over ikke at være elskelig.
Ved bedre at forstå os selv og hinanden, kan vi blive mere modige og trygge i at stå ved vores sårbarhed i vores parforholdskonflikter. Når vi vedkender os vores sårbarhed, vil vi opleve at blive mødt med empati og forståelse. Det vil opløse vores skam over ikke at føle os elskelig.
For at sikre en fælles forståelsesramme vil jeg anbefale, at I før opstart af et terapiforløb i metoden har læst bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” af Jytte Vikkelsøe. Bogen findes også som lydbog.
En session varer 90 minutter.